Bag enhver handling ligger et behov – konflikthåndtering i skolen
Konflikthåndtering i skolen. Filmens udgangspunkt er, at konflikter er uundgåelige og opstår i det daglige liv. Samtidig er konflikter grobund for udvikling, hvis vi forstår at sætte fokus på de behov, der ligger bag. I filmen vises metoder til, hvordan man kan forstå og møde en konflikt så der opstår ny forståelse og nye handlemuligheder. Metoden er baseret på IVK (Ikkevoldelig Kommunikation), og indeholder værktøjer som kan bruges til at opretholde dialog, løse konflikterne og genoprette tillid mellem parterne. I skolen kan dette værktøj medvirke til at skabe et læringsrum med udvikling, nærvær og ro.
Se eksempler på hvordan lærere arbejder med konflikter i praksis, og hvordan dette arbejde fremmer fællesskabsfølelsen og en fredskultur. Der skabes robuste børn, som er bedre i stand til at tackle en kompleks, inkluderende og foranderlig verden. Der er 5 korte film – de er hovedsageligt fra én klasse og én konflikt. Én film er med en dreng fra 6. klasse og AKT-læreren.
Vi ser, hvordan børnene i en børnehaveklasse på Agedrup skole arbejder med at forstå egne og andres følelser og behov. Allerede som 6-7 årige kan børn få udbytte af at arbejde med de 4 elementer i kommunikation (fakta, følelser, behov og handling). Børn i alle aldre kan lære konflikthåndtering. Værktøjerne er de samme.
link til GRATIS hæfte , behovskort mm.
link til de 5 film på engelsk og en række andre sprog på kommunikationforlivet.dk
Nedenfor kan du se fem film om konflikthåndtering i skolen med en samlet varighed på i alt 40 minutter.
Download en PDF om filmene og læs mere udførligt om konflikthåndtering.
See the film with English subtitles