Kritisk Farvebevidst Pædagogik
-En ny forståelse af tilgangen til elever i mangfoldige klasserum
I Danmark baserer vi skole og uddannelse ud fra en idé om lighed for alle. I praksis er idealet om lighed dog ikke helt uproblematisk, fordi der med lighedstanken løber det, der i forskningen betegnes som en underliggende farveblindhed. Farveblindhed – uanset de velmenende intentioner forbundet hermed – henviser til en mere eller mindre bevidst ignorering af at se forskel ud fra en forestilling om, at det at være hvid, sort eller brun ikke har nogen betydning for et individs eller en gruppes placering i samfundet.
Gode intentioner er altså ikke nok. En kritisk farvebevidst pædagogik eliminerer farveblindheden, fordi de professionelle med denne tilgang anerkender, at de institutionelle og samfundsmæssige strukturer giver nogle børn en fordel i uddannelsessystemet og i samfundet, mens andre børn allerede fra begyndelsen er ladt bagud på point. Når lærere har denne bevidsthed med sig, samtidig med at de forholder sig kritisk til, at det er sådan, så kan de nuancere og på sigt bryde med dette billede.
Mange skoler kæmper med at lukke et veldokumenteret karaktergab mellem et- og tosprogede elever. Filmen viser klip fra en 8. klasse på Grønnevang skole i Hillerød. Fokus i filmen er på læreren Mettes praktisering af de tre P’er i en kritisk farvebevidst pædagogik; Plads til forskellighed, Positive og høje forventninger og Påskønnelse af elevperspektiver. I forlængelse heraf fokuserer filmen på den betydning dette faciliterede mulighedsrum får for elevernes oplevelser af og deltagelse i undervisningen.
Download en PDF om filmen
Se filmen nedenfor