Gyldne øjeblikke i børnehaven
- om ICDP i praksis
Gyldne øjeblikke i børnehaven
- om ICDP i praksis
Den primære målgruppen for filmen er pædagoger, pædagogmedhjælpere og dagplejere, men forældre skal også se filmen, for de 8 samspilstemaer kan let læres af alle og et barn har brug for at føle, at det er værd at holde af i relationen med alle voksne. Senere vil der komme en film, der henvender sig direkte til forældre.
”Jeg er blevet gladere for mit arbejde. Jeg har fået en større faglig stolthed, fordi jeg er blevet mere bevidst om, at det, jeg gør, er godt”, siger pædagog Karen Lis fra Jennumparkens Børnehus i Randers bl.a. i filmen.
”Nu ser vi på hinandens ressourcer og det giver en helt anden stemning i huset”, siger Hanne fra Børnehuset Jebjerg i Skive.
”Video feedback er et effektivt redskab" fortæller Niels fra Børnehaven Ålykke i Randers, og han sætter nye pædagogiske mål for sig selv.
Filmen er produceret i samarbejde med Jørgen Rønsholdt, Anette Groot og Finn Godrim, GR-Psykologerne
GR-psykologerne har gennem 10 år arbejdet med implementering af ICDP i den pædagogiske verden.
Se www.gr-psykologerne.dk hvis du vil arbejde videre med ICDP
Fakta:
ICDP er et pædagogisk program og står for International Child Development Program. Det er udviklet i Norge af to forskere i psykologi fra Oslo Universitet, Henning Rye og Karsten Hundeide og bygger på nyeste forskning inden for relations- og tilknytningsteorier. ICDP bygger oven på bl.a. Marte Meo, men er endnu ikke så kendt i Danmark.
Filmkompagniet har produceret en række film, der formidler god praksis.
Se mere og bestil filmen på www.filmkompagniet.dk